apa's fortrolige rum for fædre

- et hold for dig, som oplever det mere udfordrende at være blevet far end forventet.

For fædre med børn i alderen 0 - 1½ år.

6 onsdage fra kl. 16-18 - hveranden uge

TILLYKKE! Det er ofte det første ord, man møder, når man fortæller, at man er blevet far. Men det er ikke altid sådan, det føles, for mænd kan - ligesom kvinder - opleve, at forældreskabet er langt mere udfordrende end håbet.

apa kører sammen med familiekonsulent Torben Pedersen Skovby en gruppe for fædre, som gerne vil give sit barn en far, som får mere overskud, handlekraft og glæde i sit forældreskab og f.eks. reagerer mere hensigtsmæssigt eller trækker sig mindre fra familien. Deltagelse i gruppen er derfor en måde at passe på sin familie men også sig selv.

I FÆDRERUMMET mødes du og taler med andre fædre, som kan genkende nogle af de ting, du kommer med, og som deler samme intention om at komme et andet sted hen. Det er en uformel men respektfuld ramme, som ledes af Torben Pedersen Skovby, og som også står for faglige input. Torben er tidligere medlem af tænketanken VM - Viden om Mænd, og har siden 2009 faciliteret fædregrupper, undervist sundhedspersonale i vigtigheden af at inddrage fædre og er blevet brugt i forskellige medier i forhold til forældreskabelse på mandlige præmisser.

En far som har fået støtte fra Torben udtaler:

"Torben har hjulpet mig igennem en svær periode umiddelbart efter min datters fødsel. Han hjalp med at skabe et solidt fundament til at være den bedste far for min datter". Rasmus, far til Emmy.

 

Kontakt os gerne, hvis du er interesseret i FÆDRERUMMET.

Der blev desværre ikke fundet nogen hold eller kategorier