Karina er en af vores to kursussekretærer, som du får fat i, når du kontakter apa. Karina er uddannet inden for regnskab og har været ansat på apa siden 2006. Karina er en meget dedikeret, imødekommende og arbejdsom medarbejder, og er desuden med i apa’s bestyrelse som medarbejderrepræsentant. Karina er gift og mor til to voksne sønner.
”At være ansat på apa’s kontor indebærer mange forskellige opgaver – så som at rådgive deltagere, servicere undervisere, regnskabsmæssige opgaver og også en masse praktiske gøremål. På apa er servicen i højsædet, og det er altid med et smil på læben, jeg møder både nye og tidligere deltagere.
Jeg er et stort familiemenneske og bruger meget af min fritid på familien – specielt som tilskuer på et fodboldstadion et sted i landet, når mine børn spiller. Derudover går min fritid med gåture, træning og hygge med veninder.”