Familiefestival lørdag den 4. maj 2019

Velkommen til åbent hus og Familiefestival lørdag den 4. maj 2019 kl. 13 - 16!

En eftermiddag hvor I kan opleve vores forskellige hold. Og hvor I har mulighed for at møde vores undervisere - og stille spørgsmål om alt fra amning til søvn. I kan også besøge vores stillerum til et øjebliks ro og afspænding.

Du kan aflevere det børnetøj, graviditets- og træningstøj, du ikke længere bruger på vores "byttemarked" - og måske finde lige det, du selv har brug for.

I caféen kan I købe hjemmebagte boller og kaffe/the.

Vores "byttemarked" og vores legerum for legesyge børn og voksne vil være åbne hele dagen.

Vi glæder os til at se jer.

Se vores program nedenfor og vælg ud, hvad I kunne tænke jer at prøve.

Hvis du ikke kan vente, kan du allerede her få et indblik i, hvem vi er.

Babyrytmik
Vil du snuse til babyrytmik? Dit barns sanser og motorik bliver stimuleret, og nærværet styrkes gennem musik og sang. Du leger med dit barn og få samtidig viden om, hvordan og hvorfor det er vigtigt at stimulere barnets sanser og motorik. Få inspiration til lege, I kan lave derhjemme.
kl. 13.15 – 13.40 børn ml. 3 – 5 mdr.
kl. 13.45 – 14.10 børn ml. 6 – 9 mdr.
kl. 15.15 – 15.40 børn ml. 9 – 12 mdr.
Lokale B Sandra Poulsen


Effektiv kropstræning
for fædre og mødre med børn fra 3-12 mdr.
De fleste forældre kan nikke genkendende til at måtte tilsidesætte egne behov, også når det gælder de kropslige.
Hos Eva er fokus rettet mod “forældre-kroppen”, mens børnene hygger sig sammen. Vel mødt og medbring stødabsorberende sko!
kl. 13.15 – 14.15 Lokale 1 Eva Bernhardt


Bedste tumler med sit barnebarn
Hvordan kan du på bedste vis gavne dit barnebarns motoriske udvikling. Vi af-prøver forskellige lege, og I bliver guidet i, hvordan I gør det. Det er en skøn måde at være sammen med dit barnebarn på. Det vil kun gavne jeres kontakt med hinanden.
kl. 14.30 – 15.00 Lokale 1 Rikke Venøbo

Børn, søvn og samspil
Få ideer til en god putning og en bedre søvn for dit barn.
Kl. 14.30 - 15.00 for forældre med børn op til 1 år Auditoriet Else Buhl
Kl. 15.15 - 15.45 for forældre med større børn Lokale A Else Buhl


Babymassage
Alder 1-6 mdr.
Kom og oplev en hyggelig og rolig stund med dit barn. Babymassage er en blid og kærlig berøring, der styrker nærværet og kontakten mellem dig og dit barn. Massagen er med til at give barnet en større kropsbevidsthed og glæde ved at mærke sig selv, og derudover styrker det barnets motoriske udvikling.
kl. 13.30 – 14.15
kl. 14.45 – 15.30
Lokale 2  Anja Gadfelt


Babystuen
For babyer, deres forældre og bedsteforældre. Har du spørgsmål om dit barns motorik og trivsel, f.eks. hvordan får jeg mit barn til at ligge på maven? hvornår må barnet sidde? hvordan hjælper jeg mit barn til mere ro? hvor meget skal jeg stimulere mit barn? hvordan ser jeg om mit barn er over-stimuleret? Og mange flere spørgsmål………
kl. 13.15 – 15.00 Lokale A Rikke-Lise Andersson


Bæreworkshop
Kom med dit bæreredskab og få tips til hensigtsmæssig bæring af dit barn. Bliv ligeledes inspireret af at overvære andre få sparring.
Workshoppen tager udgangspunkt i, hvordan man bærer med fast- og strækvikle, ringslynger og bæreseler.
kl. 13.15 – 14.10 Auditoriet Rikke Mejlhede-Cranø


Fysio Flow – stræk og bevæg dig til en fri og glad krop
For begge køn og alle aldre. Måske du kender til, at din krop føles stiv og øm. Fysio Flow træning smidiggør bindevævet og aktiverer kroppens ro- og hvile system, så du oplever en større bevægefrihed og færre smerter. God idé med tøj du kan bevæge dig i.
kl. 15.15 – 15.45 Lokale 1 Rikke-Lise Andersson


Familiegymnastik
Til dig, der gerne vil have det sjovt med dit barn, mens du bl.a. understøtter dit barns sansemotorik og musikalitet
I vil opleve lege hvor vi synger, spiller, mærker og bruger vores krop, og anvender motorikredskaber.
kl. 14.15 -  14.40 børn ml. 3 - 4 år
kl. 14.45 -  15.10 børn ml. 1 - 2 år
Lokale B Rikke Mejlhede-Cranø


Stillestue
Det er vigtig med både aktivitet og ro. Efter en periode med aktivitet er det godt for både krop og sind at falde til ro igen. I kan forsøge med at rulle bolde på ryggen af hinanden eller at stryge med en fjer på den bare hud. I kan også bare ligge stille og lytte til musik. Kom og giv jer selv lov til at eksperimentere.
Hele dagen i ”Behandling Nord”  Birgit Juel