Rebozo - afspændingsbehandling for gravide

Hvad er ‘Rebozo’?

‘Rebozo’ betyder tørklæde eller sjal, og bruges traditionelt i Centralamerika blandt andet til en massage-teknik, der støtter til dybdeafspænding og ro i nervesystemet. Ved at svøbe og med blide rytmiske bevægelser vugge den gravide krop når man ind til og afspænder muskler og væv, som hænder ikke kan nå.

 

Behandlingen i praksis
I rebozo-afspændingsbehandlingen anvendes hovedsageligt tørklædet, men også blide manuelle greb, tryk og stræk karakteristisk for psykomotorisk afspændingsbehandling. 

Behandlingen, som er centreret omkring bækkenet, omfatter dog hele kroppen, med fokus på at lindre ved de mest spændte muskelgrupper.

Massagen foregår på behandlingsmadras på gulv i forskellige mulige stillinger understøttet af blandt andet store puder og pilatesbold, som skaber plads til at nå områder af bækken og den gravide mave med svøb af rebozotørklædet. 

At skabe plads til baby 
Behandlingen kan ikke anvendes som vendingsforsøg, men kan støtte til afspænding af muskler og ligamenter omkring livmoderen, hvilket kan skabe plads til, at baby har bedre rum til at placere sig og til rotation gennem bækkenet under fødslen. 

At slippe spændinger
Bevidst at kunne afspænde i kroppen under veer, kan sænke smerteoplevelsen og gør det muligt at kunne være i og arbejde med kroppen - ‘at gå med veerne’.

For at kunne gå med i rebozoens vuggende bevægelser inviteres din krop instinktivt til selv at slippe muskelspændinger. 

På samme måde appellerer de blide manuelle tryk og stræk din krop til ‘ved egen kraft’ at afspænde, hvilket er unikt for denne rebozo-massage - at den er i kombination med den psykomotoriske/afspændingspædagogiske tilgang. 

Denne understøtter ligeledes aktivitet i kroppens ‘ro/hvile’ del af det autonome nervesystem, hvorpå de gode velvære- og fødselshormoner, som oxytocin, kan udskilles.  

Forberedelse af kroppen på fødslen
Rebozo-afspændingsbehandlingen er ikke et igangsættende tiltag, men kan ved at øge ‘oxytocinspejlet’ være med til at forberede kroppen til lettere at gå - og være - i fødsel, når dén og baby er klar. 

“Rebozo-afspændingsbehanding er for mig et godt alternativ til klassisk (gravid-)massage, hvor jeg har erfaret, at jeg tit spænder op i stedet for at slappe af i kroppen, ofte fordi massagen enten går for hurtig, er for hård eller ikke følger min krops tilstand. 

Rikke skaber en tryg og rolig stemning, og giver hele vejen plads til at justere behandlingen, så den passer min krop og behov bedst muligt.

Rebozo-afspændingsbehandlingen oplever jeg som blid, den følger mit åndedræt, beroliger nervesystemet og arbejder med hele kroppen og laver dybe stræk. Jeg kunne mærke, hvordan min bækkenbund blev helt afspændt med rebozoen. Noget jeg ellers har haft svært ved at mærke gennem min graviditet.” - Mathilde

Kursus for par
Der er også mulighed for individuelt kursus for par, så partneren med smertelindrende massage og rebozo-teknik kan støtte i graviditeten, op til og under fødslen. 

Praktisk info
Massagen sker uden på tøj, som du har det behageligt i, og med god mulighed for bevægelighed. 

Ved booking af tid på 90min. er det ligeledes muligt at gå endnu mere i dybden i fht. eventuelle gener i den gravide krop, udfordringer i fht. åndedrættet eller at kunne afspænde samt at afprøve relevante øvelser, der kan arbejdes videre med hjemme. 

For mere information og booking af tid kontakt: Rikke Mejlhede-Cranø • 29 87 63 82 • rmc@apa.dk 

Sted: apa, Borgervænget 7A, 1. sal, 2100 København Ø

Pris: kr. 700,- for 1 time / kr. 950,- for 90min.

Rikkes profil: Psykomotorisk manuel behandler, prof. bach. pæd., yogalærer, mange års erfaring inden for familie- og fødselsområdet, underviser på apa i bl.a. fødselsforberedelse, kropstræning for gravide og efterfødsel. Har deltaget i bl.a. ‘Spinning Babies’ workshops og rebozo-massagekurser.