Har du født for 0 - 3 mdr. siden?
Find det efterfødselskursus, der passer dig
Efterfødselskursus (0 - 3 mdr.)
Hvis du har deltaget på et fødselsforberedelseskursus hos os, er du sikret en plads på et efterfødselskursus med den samme underviser med start 4 - 6 uger efter fødslen. Har du ikke været deltager på et fødselsforberedelseskursus og ønsker at tilmelde dig et efterfødselskursus, anbefaler vi, at du starter, når du er klar, fra 2 - 10 uger efter din fødsel. Er dit barn tæt på 12 uger, kan du vælge et af holdene 3-6 mdr. efter fødslen.
Hos apa tilbyder vi efterfødselstræning i København til dig, der er førstegangsfødende, og til dig, der har født før. Vi kombinerer vidensdeling og faglige oplæg med fysisk træning, der hjælper dig med at komme i form efter fødslen. Samtidig bruger du tid sammen med dit barn, hvor I også laver sansemotoriske lege, som er med til at udvikle og stimulere barnet.
Ren kropstræning (fra 1 mdr.)
Til dig der er blevet mor for nylig og gerne vil generobre din krop med hensigtsmæssig og effektiv træning i selskab med andre nyblevne mødre.
Holdet er ren træning for mor, og der vil ikke være planlagte aktiviteter med og for dit barn. Børnene hygger sig på madrasser i lokalet og har masser at kigge på og blive stimuleret af, og der er naturligvis plads til at give mad og pusle dit barn i løbet af undervisningen.
Vi udbyder forskellige hold, og du kan starte til ren kropstræning allerede fra barnet er en måned og helt op til ni måneder.
Efterfødselstræning i samvær med andre, der er i samme fase som dig.
Når man har født, skal man vænne sig til en helt ny tilværelse – både som far og mor. Det kan derfor være rart at mødes med andre, der også er nybagte forældre. Hos apa tilbyder vi efterfødselstræning på Østerbro i København, der giver dig den bedste mulighed for at være sammen med andre, så I kan sparre og tale om den nye tilværelse.
Hvis du har spørgsmål til vores kurser efter fødslen i København, er du meget velkommen til at kontakte os.
apa er en dag- og aftenskole for psykomotorik og afspændingspædagogik, hvor vi tilbyder efterfødselskurser i København - det har vi snart gjort i 50 år. Alle vores undervisere er uddannede psykomotoriske terapeuter/afspændingspædagoger og kan på professionel vis guide dig både før og efter fødslen.