Har du født for 3 - 6 mdr. siden?

Kropstræning og babymotorik for dig og dit barn (fra 3 mdr.)

Som en del af vores efterfødselstilbud kan du vælge kropstræning med babymotorik, som er træning for både dig og dit barn. Du får mulighed for at træne hele kroppen med øvelser, der styrker din bækkenbund og kernemuskulatur, mens dit barn hygger sig sammen med de andre børn på madrasser i midten af rummet, eller måske tager en lur. Derudover vil der være øvelser, der styrker dit barns motorik med flere former for bevægelse gennem leg, der altid tager højde for det enkelte barns udvikling.

Du kan starte til kropstræning og babymotorik fra barnet er tre måneder og helt op til ni måneder.

Ren kropstræning (fra 3 mdr.)

Til dig der er blevet mor for 3-6 mdr. siden og gerne vil generobre din krop med hensigtsmæssig og effektiv træning i selskab med andre nyblevne mødre.

Holdet er ren træning for mor, og der vil ikke være planlagte aktiviteter med og for dit barn. Børnene hygger sig på madrasser i salen og har masser at kigge på og blive stimuleret af, og der er naturligvis plads til at give mad og pusle dit barn i løbet af undervisningen.

Du kan starte til ren kropstræning allerede fra barnet er en måned og helt op til 12 måneder.

Hvis du har spørgsmål til vores kurser efter fødslen i København, er du meget velkommen til at kontakte os.

apa er en dag- og aftenskole for psykomotorik og afspændingspædagogik, hvor vi tilbyder efterfødselskurser i København - det har vi snart gjort i 50 år. Alle vores undervisere er uddannede psykomotoriske terapeuter/afspændingspædagoger og kan på professionel vis guide dig både før og efter fødslen.